Hvad kendetegner Leda?
Leda er en måne om Jupiter med en middelafstand på cirka 11.145.200 kilometer og en omløbstid på 240,326 jorddøgn. Banen er prograd. Emnet forstås bedst i sammenhæng med dets nærmeste kategorier og de større systemer, det indgår i.
Navn, betegnelse og opdagelse
Leda blev registreret som Jupiter-måne i 1974. Betegnelsen Jupiter XIII knytter observationerne entydigt til Leda, også når ældre opdagelsesmeddelelser sammenholdes med nyere baneberegninger. For Leda bygger sikker identifikation på positionsmålinger fra flere tidspunkter: et enkelt lyspunkt er ikke nok til at bestemme, at objektet følger Jupiter.
Bevægelsen i Jupiter-systemet
Ledas halve storakse er cirka 11.145.200 kilometer, og omløbstiden er 240,326 jorddøgn. For Leda beskriver excentriciteten 0,162 afvigelsen fra en cirkel, mens hældningen 28,2 grader viser banens orientering i den anvendte JPL-reference. Da hældningen placerer Leda i en prograd bevægelse, kan retningen fastslås uden at gætte ud fra et stillbillede. Tallene for Leda er middelbaneelementer for en angivet epoke og skal ikke læses som en uforanderlig afstand i hvert øjeblik.
En del af den ydre månebestand
Leda bevæger sig progradt i det ydre Jupiter-system på en bane, der kan sammenlignes med Himalia-områdets øvrige satellitter. Ligheder mellem Ledas afstand, hældning og bevægelsesretning og nabomånernes baner bruges til at undersøge mulige dynamiske familier. For Leda er en sådan sammenligning et spor om fælles oprindelse, ikke i sig selv et bevis; farver, størrelser og mere præcise baner må indgå, før et tidligere moderlegeme kan vurderes.
Hvad observationerne faktisk viser
Der er ikke angivet en særskilt, direkte målt middelradius for Leda i JPLs valgte tabel over fysiske satellitparametre. Derfor giver Ledas bane et sikrere objektspecifikt grundlag end påstande om præcis størrelse, form eller masse. Ledas lysstyrke kan ikke alene omsættes til diameter uden en antagelse om overfladens refleksionsevne, og den antagelse kan ændre resultatet betydeligt. For Leda skal katalogoplysninger derfor holdes adskilt fra modelbaserede vurderinger. Ledas sikre omløbstid fortæller ikke automatisk, hvilket materiale overfladen består af, og en mulig dynamisk familie afslører ikke alene månens geologi. Afgrænsningen er særlig vigtig for Leda, hvis objektet på billeder kun fylder få pixels eller ses som en punktkilde.